Halsnæs Foto Klub
Blev stiftet den 13. december 1976 med det formål at fremme interessen for fotografering og gennem faglig og underholdende arrangementer at knytte medlemmerne sammen i et godt kammeratskab.
Klubbens medlemmer mødes hver torsdag kl. 19.30 fra slutningen af august til midt i juni, afbrudt af ferie og helligdage.
Hver anden onsdag mødes nogle af medlemmerne til Fotografisk Forum og hver anden onsdag mødes de medlemmer der interesserer sig for fuglefotografering.
Halsnæs Fotoklub er medlem af Selskabet For Dansk Fotografi( SDF) og Region Nord Foto.
Personen vigtigst
I Halsnæs Fotoklub ligges der ikke vægt på at have markedets bedste fotoudstyr, da det ikke er kameraet det kommer an på men personen bag det.
Blandt medlemmerne arbejdes der mest med det digitale, men motivvalget er varieret fra medlem til medlem, så det er muligt at trække på et bredt netværk.
Righoldigt program
Klubbens program er righoldigt. Torsdage er mest rettet mod det fototekniske og billedindholdet.
I sæsonen har vi skiftende temaer, det kan være natur, mennesker, arkitektur etc. ligesom der arrangeres foto ture enten aften eller weekend.
I Fotografisk Forum gennemgår vi billedbehandling og brug af EDB i fotoregi m.m.
Fuglegruppen viser hinanden billeder og diskuterer fugle og tekniker.
Der er også plads til det sociale samvær med bl.a. julefrokost, sæsonafslutning og hyggeligt samvær efter det programsatte møde.
Aktive medlemmer
Klubbens medlemmer forventes selvfølgelig også at være aktive i klubbens arbejde.
Vi er ikke en aftenskole og vi forventer at medlemmerne er selvkørende og kreative.
En af de aktiviteter der fylder en del i programmet er fotokonkurrencer i SDF og Region Nord, hvortil flere medlemmer sender billeder ind, og vi har da også medlemmer der har opnået fine placeringer.
Hvad koster det og hvad får du for pengene ?
I 2024 er kontingentet 200 kr. pr. kvartal, som er kontingent til Halsnæs Fotoklub og til Region Nord. Derudover skal du være medlem af SDF og det skal som minimum være ”fuldt medlem”, dette skal man selv sørge for ved personlig indmeldelse i SDF via deres hjemmeside (hvis ønskes, ydes naturligvis hjælp fra bestyrelsen). Dette giver adgang til den digitale udgave af ”Dansk Fotografi” som er medlemsblad for SDF, fyldt med nyheder og flotte billeder og man kan deltage i fotokonkurrencen Den Nationale. Vil du have papirudgaven af ”Dansk Fotografi” er der et yderlige kontingent til SDF, dette vælges når man tilmelder sig til SDF.